Spørgsmål der afslører om anlægget er udført korrekt

Fælles for alle tre anlæg

Hvem udfører arbejdet

Er virksomheden registreret hos Forsikring & Pension på netop det område opgaven handler om?

Registreringen viser at virksomheden er certificeret efter ISO 9001 og kravspecifikationen for området. Indbrudsalarm, adgangskontrol, tv-overvågning og mekanisk sikring er adskilte områder. Du kan slå virksomheden op på F&P's liste over godkendte installatørvirksomheder. Registreringen ophører når certifikatet udløber, og den slettes hvis certifikatet inddrages.

Hvad står der i certifikatets bilag om omfang?

Virksomheden har certifikatet fordi det skal vedlægges registreringen hos F&P. Bed om en kopi. Af certifikatet eller et tilhørende bilag skal det fremgå hvilke kravspecifikationer, fagområder og specialer certifikatet dækker. Et certifikat uden bilag viser ikke hvad virksomheden må. Certificeringsorganet skal være akkrediteret af DANAK eller et tilsvarende organ i EU eller EØS.

Er underleverandørerne selv certificeret?

Underleverandører til salg, projektering, installation eller service skal være selvstændigt certificeret efter samme kravspecifikation. Undtaget er leverandører der kun trækker kabler, og de må ikke montere systemdele. Bed om navnene, og slå dem op på samme liste.

Hvem kontrollerer audit, efteruddannelse og straffeattester?

Det gør certificeringsorganet. Certificeringsperioden er tre år, og der føres ekstern audit hvert år. Ved audit kontrolleres blandt andet at dem der installerer og servicerer anlægget, har 15 timers brancherelevant efteruddannelse om året, og at alle med adgang til anlæg, kundedata og koder har en straffeattest der er højst et år gammel og uden tilføjelser. Dokumentationen er virksomhedens egen. Er virksomheden registreret hos F&P, har den et gyldigt certifikat.

Dokumentation

Hvilken dokumentation skal afleveres, og står det i udbuddet?

Kravene står i Forsikring & Pensions kravspecifikationer for hvert anlæg. Henviser udbuddet til dem, er kravet aftalt. Se listen over hvad der skal afleveres.

Kan jeg se monteringsskemaet som det ser ud nu?

Et monteringsskema viser hver komponent med placering, adresse og type. Det bør føres undervejs, så det passer med anlægget.

Er hver enkelt komponent på Forsikring & Pensions produktliste?

Produktlisten viser hvilke komponenter der er registreret. Svaret er ja eller nej for hver komponent.

Hvilke aftalesedler er der skrevet, og er de godkendt?

Hver ændring undervejs bør have en aftaleseddel med pris og godkendelse. Ellers ser du først afvigelserne på installationserklæringen.

Har jeg fået en installationserklæring, og står der afvigelser i den?

Installationserklæringen dokumenterer hvordan anlægget er installeret. For indbrudsalarm dokumenterer den at anlægget opfylder det sikringsniveau forsikringsselskabet har fastlagt. En afvigelse der er aftalt undervejs, er i orden. En afvigelse du først ser på erklæringen, er en oplysning du får samtidig med at du bliver bedt om at skrive under.

Kan jeg få indstillingsværdierne som PDF?

Det er programmeringen der får anlægget til at virke som aftalt. Indstillingsværdierne viser hvad der er programmeret, og de er grundlaget hvis en anden leverandør senere skal overtage.

Afprøvning og drift

Hvordan er anlægget afprøvet, og kan jeg se resultatet?

Ved en afprøvning bliver hver enkelt detektor, hver dør, hvert kamera og overførsler afprøvet. Resultatet kommer i loggen og skrives ud som dokumentation.

Hvem har ansvaret for grænsefladerne til andre anlæg?

Brandanlæg, elevator, ABDL, ventilation og nødbelysning. Grænsefladerne er der hvor to leverandørers arbejde mødes. Ansvaret for dem skal stå i udbuddet.

Hvem har lavet brandlukningen, og hvor er dokumentationen?

Hver gang et kabel føres gennem en brandcelle, skal hullet lukkes og dokumenteres. Sikringsfirmaet og entreprenøren kan hver især mene at det er den andens opgave.

Kan anlægget betjenes af dem der skal bruge det?

En brugervejledning på dansk er et krav, og den suppleres af en mundtlig instruktion ved afleveringen. Lader den der skal bruge anlægget til daglig det betjene mens leverandøren står der, ser du om vejledningen virker.

Hvad koster en serviceaftale, og hvad indeholder den?

For indbrudsalarm kræver AIA-kataloget, fane 120, en aftale om årlig service og om inspektion og kontrol med en AIA-installatør registreret hos Forsikring & Pension. Hvad eftersynet koster og hvad aftalen dækker, hører til i tilbuddet og ikke i en samtale bagefter. Servicerapporterne er en del af din dokumentation ved en skade.

Hvem ejer programmeringen og adgangen til anlægget bagefter?

Kan du kun få lavet ændringer hos den leverandør der installerede anlægget, er du bundet til den leverandør. Hvem der ejer programmeringen og adgangen, bør stå i aftalen.

Hvis vi ville skifte leverandør i morgen, kunne en ny så tage over?

Svaret ligger i hvor meget dokumentation der findes. Løbende ændringer og udvidelser der ikke er dokumenteret, koster tid og penge når en ny leverandør skal tage over.

Indbrudsalarm (AIA)

Sikringsniveauerne gælder mekanisk sikring og indbrudsalarm. Kravene til indbrudsalarmen følger niveauet.

Sikringsniveauet

Hvilket sikringsniveau kræver vores forsikring, og står det i udbuddet?

Niveauet er et tal fra 10 til 60, og kravet fremgår af policen. Det afgør hvad anlægget skal kunne. Står niveauet ikke i udbuddet, kan leverandøren levere et billigere anlæg uden at bryde aftalen. Se hvad hvert niveau kræver.

Svarer et eksisterende anlæg til det niveau policen kræver i dag?

Policen og varelageret kan ændre sig. Et anlæg der var rigeligt for nogle år siden, kan være for lidt i dag.

Niveau og udstyr

Hvilken udstyrsklasse har centralen og detektorerne?

Sikringsniveau 20 til 40 kræver udstyrsklasse 2, og niveau 50 og 60 kræver udstyrsklasse 3. Udstyrsklasserne er defineret i DS/EN 50131-1. Fabrikat og type står i dokumentationen for de anvendte systemdele.

Er bevægelsesdetektorerne sikret mod afdækning?

Det er et krav fra sikringsniveau 50. En detektor der kan dækkes til, giver ingen alarm når den er dækket.

Er der nøglebokse, og hvordan er de kodet?

Etableres der nøgleboks på sikringsniveau 60, skal der være 2 nøglebokse med forskellig kodning: 1 ude som kun giver adgang til AIA-betjeningspanelet, og 1 i det sikrede område som giver adgang til de bygningsafsnit hvor de sikrede værdier opbevares. Nøglen i den udvendige må ikke kunne åbne den indvendige (Sikringskataloget, kapitel 12).

Transmission og strømforsyning

Går de to forbindelser til kontrolcentralen hver sin vej ud af bygningen?

To forbindelser har kun værdi hvis de er fysisk uafhængige af hinanden. Går begge gennem samme kabel, samme skab eller samme udbyder, falder de ud ved det samme svigt. Transmissionen følger DS/EN 50136-1 (AIA-kataloget, fane 160).

Er alarmoverførslen afprøvet, og hvad viser kontrolcentralens log?

Loggen viser hvornår signalet blev sendt, hvornår kontrolcentralen modtog det, og hvad der derefter skete. Ved en skade er det loggen der viser om reaktionstiden blev holdt.

Hvem kører ud ved alarm, og hvor hurtigt?

Reaktionstiden er en del af sikringsniveauet. Er der ingen aftale med kontrolcentral og vagt, er niveauet ikke opfyldt.

Kan jeg se beregningen af batterikapaciteten?

Beregningen skal bygge på centraludstyrets forbrug i normaltilstand, eller i fejltilstand hvis det forbrug er højere, og vise hvor mange timer batteriet dermed holder. Kravet står i AIA-kataloget, fane 150. Energiforsyningen følger DS/EN 50131-6. Står der kun et batterinummer, er der ikke regnet.

Er det målt hvor længe anlægget virker uden strøm?

Beregningen viser hvad batteriet burde kunne. En afbrydelsesprøve med dato og målte værdier viser hvad det kan, og om alarmer stadig når frem til kontrolcentralen uden netstrøm.

Er batteriberegningen lavet om efter udvidelserne?

Hver ny detektor og sirene trækker strøm. Er der kommet mere på uden at batteriet er regnet om, holder anlægget ikke længere det antal timer kravet siger. Datoen for seneste batteriskift skal kunne findes i servicerapporten.

Hvad skete der sidste gang anlægget gav alarm?

Forklaringen på hver fejlalarm viser om anlægget passer til måden bygningen bruges på.

Adgangskontrol (ADK)

Adgangskontrol er supplerende sikring og er ikke omfattet af sikringsniveauerne. Anlægget indeholder oplysninger om navngivne personer.

Adgang og koder

Hvilken grade er valgt for hvert adgangspunkt?

Et adgangskontrolanlæg projekteres ved at der for hvert adgangspunkt tages stilling til hvilken klasse (grade) det skal have. Projekteringen følger DS/EN 60839-11-1 og DS/EN 60839-11-2 (Suppleringskataloget, kapitel 2).

Er standardkoderne ændret, og hvem har administratoradgang?

Dokumentationen for opsætning af IT-sikkerhed skal vise adgangskoder til pc, administratorkonto og de øvrige konti. Er standardkoderne ikke ændret, står de i producentens manual.

Hvem har adgang til anlægget, og passer listen?

Listen over brugere kan holdes op mod personalelisten. Se efter kort til medarbejdere der er stoppet, koder der er givet videre og servicefirmaer med fjernadgang.

Hvem har fjernadgang, og har vi en databehandleraftale med dem?

Leverandøren, kontrolcentralen og et eventuelt softwarefirma behandler personoplysninger på dine vegne. Hver af dem skal have en databehandleraftale med dig efter databeskyttelsesforordningens artikel 28.

Hvem har leverandøren givet adgangen videre til?

En kontrolcentral, en softwareleverandør eller en underleverandør på service er underdatabehandlere. Databehandleren skal have din skriftlige godkendelse før han bruger dem.

Opsætning og backup

Er der lavet en behovsvurdering?

Kravspecifikationen for adgangskontrol kræver dokumentation for en udført behovsvurdering. Den viser hvilke døre og områder anlægget skal styre.

Er der taget backup af konfigurationen, og er den prøvet gendannet?

Programmeringen er værdien i et adgangskontrolanlæg. En backup skal være prøvet gendannet, før du ved at den virker.

Tv-overvågning (TVO)

Tv-overvågning er supplerende sikring og er ikke omfattet af sikringsniveauerne. Den kan indgå i forsikringsaftalen som supplerende sikring. Projekteringen følger DS/EN 62676-4 (Suppleringskataloget, kapitel 4). Reglerne står i lov om tv-overvågning. Se vejledningen om tv-overvågning.

Optagelser

Hvor længe gemmes optagelserne?

Optagelser i kriminalitetsforebyggende øjemed skal slettes senest 30 dage efter de er foretaget (§ 4 c, stk. 4). Opsætningen viser om anlægget gør det.

Er der en beregning af diskpladsen?

Kravspecifikationen for tv-overvågning kræver en beregning der understøtter valget af diskplads: antal kameraer, opløsning, billedrate, komprimering og den aftalte opbevaringstid.

Hvem kan se optagelserne, og hvem må få dem udleveret?

Optagelser må kun videregives i tre tilfælde: med udtrykkeligt samtykke, når det følger af lov, eller til politiet (§ 4 c, stk. 1). Har installatøren eller en alarmcentral adgang, skal der være en databehandleraftale.

Dækning, skiltning og registrering

Dækker et kamera gade, vej eller andet område med almindelig færdsel?

Private må ikke overvåge sådanne områder. Loven nævner nogle undtagelser (§ 1 og § 2). Forbuddet gælder også selve opsætningen af et kamera der er rettet mod sådan et område.

Er der skiltet, og hvor sidder skiltene?

Arbejdspladser og steder med almindelig adgang skal skiltes (§ 3, stk. 1). Hvor mange skilte der skal op, og hvor de sidder, afgøres efter stedets størrelse og indretning. Det skal stå klart for alle på stedet at der tv-overvåges.

Er kameraerne registreret i POLCAM?

Kameraer der dækker gade, vej, plads eller lignende område med almindelig færdsel, skal registreres i politiets register (§ 2 e). Politiet angiver en frist på 14 dage efter opsætning.